Denne hjemmeside bruger cookies. Lær mere om cookies.
OK

Workshop: Lytter du?

Tid 1-4 timer

Deltagerantal fra 4+ 

Hvorfor deltage: Fordi I ønsker at udvide jeres kommunikation med den vigtige lytning. Både for at styrke jeres evne til at kunne forstå og modtage andres budskaber, samt for at styrke den relationelle kapital internt såvel som eksternt

De fleste mener at de er gode lyttere, men er vi nu også det? For sidder vi rundt om mødebordet eller mødes ved netværket, opdages det hurtigt, at mange ikke lytter med intentionen om at forstå, de lytter med intentionen om at svare: Ordene flyver hurtigt rundt – og hvad får vi i sidste ende ud af samtalen og kommunikationen?

At blive afbrudt, belært eller slet ikke lyttet til, kan skabe afstand, skuffelse, konflikt og generel svag kommunikation. Samtidigt er det spildtid og tab af nyttig viden, ikke at være en opmærksom lytter

Alle kan blive bedre til at lytte

At lytte er en af de kommunikative former de fleste ikke har givet så meget opmærksomhed, og måske heller ikke har tænkt over at det er muligt at udvikle. Men det er det:

Først og fremmest ved at få nyttige redskaber og viden om hvad det at lytte egentligt drejer sig om og hvordan man kan træne sig til at blive en god lytter

På denne workshop vil I blive inddraget i lytningens verden hvor I vil arbejde med

  • Hvad vil det sige at lytte? Og er der forskel på at lytte og høre?
  • Forskellige lytte typer på godt og ondt – find fælderne
  • Hvordan kan I blive bedre til at lytte og dermed styrke jeres viden og kommunikation på alle fronter

Hvad skal I opleve?

Efter et indledende foredrag skal I have jeres lytte evner aktiveret gennem øvelser der både inddrager jeres egen kommunikation, og øvelser hvor I sætter lytte evnen på prøve til musik.

Efter denne workshop er I helt sikkert rustet til at opleve jeres omgivelser og jer selv stærkere og mere fokuseret, og har lært jer selv og hinanden bedre at kende.

For yderligere information og bestilling Kontakt Vibeke Krogsgaard, Voxlab

M: 219 69 911  E: v.krogsgaard@voxlab.dk