Denne hjemmeside bruger cookies. Lær mere om cookies.
OK

Hvem er vi?

Fra Scene til omverdenen, hvorfor?

At arbejde som professionel inden for scene – og medie kræver stor disciplin, teknisk kunnen, kreativitet, indlevelsesevner, samarbejdsevner, timing, selvindsigt, sælgerevner og mod.

At arbejde inden for scene-brancherne, er erhverv som alle andre. Der skal skabes en sund virksomhed med overskud på alle parametre og  organisationen lever i høj grad gennem sit omdømme: sine handlinger, principper og udstråling.

Kunstneren skal sælge varen gennem sin professionalisme og gennemslagskraft, for at bidrage til en levedygtig virksomhed med overskud og fremtid.

Vibeke så sammenhængen mellem de teknikker der bruges af professionelle scene – og medie folk til at kunne tænde for gennemslagskraften og skabe engagement, til andre menneskers- og erhvervs behov for at kunne bruge disse teknikker til at styrke deres kommunikation, samarbejde, trivsel og indtryk til omverdenen.

Voxlab fra start til nu- fra Danmark til verdenen

Som iværksætter tog hun fat og fik skabt opmærksomhed og interesse for emnet. De første kunder blev DJØF, Teknologisk Institut, Dansk Magisker Forening og Danfoss. Vibeke var en af pionererne indenfor udviklingen af kurser i Personlig performance og gennemslagskraft og Voxlab er blandt de få virksomheder der udbyder teambuilding med klassisk musik og opera som omdrejningspunkt.

Siden hen har Voxlab taget fart og har nu både kurser, teambuilding, personlig rådgivning og foredrag på programmet og rådgiver ledere på nationalt og internationalt plan.

Vibeke har en dygtig stab af samarbejdspartnere og rådgivere, der alle er specialister på deres felt både teoretisk og praktisk. Det er vigtigt for Voxlab, at kunderne bliver fulgt helt til dørs i forhold til deres ønsker for kurser og arrangementer. Det er en af mange grunde til, at kunderne vender trofast tilbage- fordi Voxlab skaber langvarende resultater med  engagement og personlighed.

Om grundlæggeren

Voxlab blev grundlagt i år 2000 af Vibeke Krogsgaard, uddannet operasanger med diplom og speciale i Musiker performance fra Carl Nielsen Akademiet. Vibeke har modtaget en del legater og har videreuddannet sig hos Voice Professor David Adams i New York. Vibeke debuterede som solist ved Den Fynske Opera i 1996 og blev samme år Årets Unge Navn ved Odense Symfoniorkester. Vibeke har siden hen haft et professionelt virke på mange planer både som solist og som instruktør. Hendes viden og erfaring, både teoretisk og praktisk er grundpillen til Voxlab, hvor mange tusinde mennesker har draget erfaringer og teknikker der har fået dem og deres viden og virksomhed frem i verden.

Vibeke